Om Qi Gong
Qi Gong er en kinesisk træningsform, der har eksisteret i 5000 år. Ved at træne Qi Gong styrker du din krop og psyke, så du kan forebygge livsstilssygdomme og mindske angst og stres.
Hvad er Qi Gong?
Qi Gong er en kinesisk træningsform, der har eksisteret i 5000 år. Qi (‘chi’) betyder, at du arbejder med den livskraft og energi, som du har med dig fra fødslen samt den energi, du har mulighed for at få til rådighed, når du træner Qi Gong. Træningen er en fuldkommen investering i dig selv og dit fysiske og psykiske helbred, så du kan opnå balance og harmoni i dit liv.
Forbedrer både fysik og psyke
I dag er 30.000 danskere sygemeldt med stres. Det er en stor byrde for den enkelte såvel som for samfundet. Qi Gong hjælper dig til at styrker din krop og psyke, så du kan forebygge livsstilssygdomme. Ved at træne Qi Gong vil du opleve at føle dig mindre disponeret for stress, depressioner, åreforkalkninger og forhøjet blodtryk, og du vil i lavere grad opleve problemer med fordøjelse, muskler, sener, knogler, åndedræt, allergi, astma.
Naturens helende kræfter
I Qi gong er der fokus på at inddrage naturens energi og kræfter til at styrke kroppens åndelige udvikling og indre positive potentialer. Da Qi Gong fokuserer på de 5 elementer (jord, træ, ild, vand og metal) inddrager jeg naturen i mine sessioner – til individuelle samtaler, træningsforløb, stillevandringer mv.
Alle kan træne Qi Gong
Øvelserne er legende og groundende – og ideelle til både børn og voksne. Så længe lysten er der, kan ung såvel som gammel træne Qi Gong.
Filosofi
Gennem mange år i psykiatrien og en personlig åndelig rejse har jeg lært, at den naturvidenskablige og spirituelle verden støtter hinanden og tilsammen skaber unikke muligheder for selvudvikling. Den indsigt er grundstenen i alt, jeg gør.
Følg med
Facebook